• English
Hjem | Om HR-Industries A/S | Aktuelle historier
Aktuelle historier fra og om HR-Industries

Vores hverdag er fuld af gode historier og dejlige øjeblikke og vi vil gerne dele dem med dig. Herunder kan du finde et udpluk af de gode hverdagshistorier.

Lasse gik fra vikar til lærling

Automatiktekniker-lærling igennem HR-Industries

Lasse automatik teknikkerLasse stod et sted i sit arbejdsliv, hvor han ikke rigtigt vidste, hvad han ville. Lasse er tidligere uddannet mekaniker, men opgaverne på autoværkstedet passede ikke helt med Lasses ønsker.

”Det er hårdt for kroppen,” forklarer Lasse. ”Og jeg er vild med at skrue og løse problemer, men da jeg arbejdede på et stort værksted, så var det bare meget af det samme igen og igen.”

Lasse forsøgte sig med en maskinmesteruddannelse, men efter alt for mange dage på skolebænken, måtte Lasse erkende, at det blev for stillesiddende til hans personlighed.

”Jeg vil gerne bruge kroppen, samtidig med at jeg bruger hjernen mere problemløsende.”

Lasse havde ikke selv nogen idé om, hvor han fandt den kombination. Det passede derfor Lasse godt, at han blev kontaktet af en jobkonsulent fra HR-Industries, som havde fundet Lasses CV på Jobnet. Lasse blev tilbudt et montørvikariat, som han efter to samtaler med jobkonsulenten blev ansat i.

”Det var rart, at det var en hurtig opstart,” fortæller Lasse, som var træt af at tænke over, hvad han skulle karrieremæssigt. ”Det passede mig godt, at jeg kunne arbejde, mens jeg tænkte over, hvad jeg ville.”

Men Lasse havde ikke forestillet sig, at det vikariat førte til, at han endte i en drømmesituation.

Efter et par måneder, hvor han var ansat gennem HR-Industries, snakkede han med sin nye chef om, at han måske gerne bagefter vikariatet ville i retningen af et automatiktekniker-job, da han havde hørt godt om det meget alsidige arbejde.

Da Lasses vikariat var i en stor organisation, gik der ikke længe, før der kom en chef fra en anden afdeling og tilbød Lasse en læreplads som automatiktekniker.

Lasse takkede ja, og det har han ikke fortrudt.

”Det har været meget afvekslende; jeg har allerede været i tre forskellige afdelinger,” siger Lasse og fortæller desuden, at han har nydt at blive udfordret, især på el-delen af jobbet.

Lasse er meget tilpas med sin nye arbejdslivsbalance. ”Jeg er glad for, at jeg ikke længere føler mig helt smadret, når jeg kommer hjem, og at jeg rent faktisk har et liv ved siden af nu,” fortæller Lasse.

Til spørgsmålet om, hvordan han oplevede at være vikar hos HR-Industries, fortæller Lasse, at det føltes godt, at vores konsulenter kommer ud på arbejdspladsen for at tjekke, hvordan det går. ”Det kunne jeg godt lide.

Slutteligt udtrykker Lasse, at han er glad for sit møde med HR-Industries og de gode ting, det har ført med sig.

ZigZag HR-Industries løbet 2023

Vi vil gerne takke alle jer, der dukkede op til vores ’ZigZag HR-Industries løb’ og var med til at gøre dagen helt perfekt. Vi havde jo vejret med os, for efterårssolen skinnede på både store og små løbere.

Hyggen var i top, og der blev taget godt fra af både slik og forplejning … vi havde kun 11 pølser tilbage, da arrangementet sluttede 😊

Smilene var store, da præmierne blev uddelt i Fladbro skov.

Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi håber at se både nye og kendte ansigter.

Vikariat blev vekslet til en fastansættelse

”Jeg har bare anbefalet alle, som har været lidt trætte af deres arbejdssituation: tag fat i HR-Industries,” fastslår lagermedarbejder Mads, som er landet i en god fastansættelse.

Mads er rigtigt godt tilfreds med, hvordan alt flaskede sig, efter han kontaktede HR-Industries.
”Det er gået tjept,” siger Mads.

Mads fortæller, at han trængte til et jobskifte, og at hans kammerat derfor opfordrede ham til at ringe til HR-Industries. Mads kom ganske hurtigt ud i et par vikariater, som senere blev vekslet til en fastansættelse.

”Både mig og min kammerat har været glade for HR-Industries. Det er bare en varm anbefaling videre,” ytrer Mads, som ikke tidligere havde prøvet et vikarbureau og som derfor blev overrasket over, hvor let og hurtigt det gik.

”HR-Industries ville være de første jeg ringer til, hvis jeg bliver ledig igen,” fortæller lagermedarbejder Mads. ”Det er en rar måde at komme ind i det på,” fortsætter han. ”Lidt mere stille og roligt, føler jeg.”Mads – Lagermedarbejder

Legat fra HR-Industries for god klassekammerat, der er med til at skabe et godt klasserum

I Helligåndshuset i Randers uddelte lokale virksomheder legater til elever på teknisk skole der har gjort en ekstra indsats. Årsagerne til, at eleverne kunne modtage legaterne, var mange. Det kunne for at være på forkant med nye bæredygtige teknologier, fremtidens mobilitet, være rollemodeller for deres fag, gode klassekammerater og meget mere.

HR-Industries var med, og valget blev til Mads. Mads er anerkendt af hele holdet (klassen) for hans store hjælpsomhed, hans enorme tålmodighed. Han tager ansvar og udviser stor flid og spørgelyst. Mads er på alle måder en god klassekammerat, der er med til at skabe et godt klasserum.

Løbs weekenden by HR-Industries

MTB Randers XCO motion by HR-Industries. I weekenden d. 29. april 2023 blev der afholdt løb for motionister to hjul. Det var en hyggelig dag, stemningen var god, og vejret var både friskt og fyldt af forår.

Der blev kæmpet hårdt i både dame- og herrerækker på MTB og på e-bike – og selvom konkurrenterne gav sig fuldt ud, så endte alle med smil på læberne, da ruterne var veloverståede.

Vi takker alle deltagerne for en god dag.

Succes på jobmesse i Hobro

Vi havde sendt Lars på jobmesse i Hobro torsdag d. 27 april 2023. Han fortæller, at han fik mange behagelige snakke med en god blanding af yngre mennesker og mere erfarne.

Der var mere end 500 ledige forbi messen. Både ufaglærte og faglærte var interesserede i at høre mere om vores stillinger indenfor industrien.

Lars fortæller, at der blev lavet mange aftaler om oprettelse i vores database. Det glæder os, for så kan vi præsentere dem for det helt rigtige job, der matcher deres ønsker – og virksomhedens behov.

Vil du også gerne oprettes i vores database, så kan du gøre det her: https://www.hr-industries.axp.dk/

Lars på jobmesse