• English
Hjem | Aktuelt | “Der skulle ske et eller andet nyt”

“Der skulle ske et eller andet nyt”

... fortæller Rasmus, om sit skifte fra almindelig elektriker til industrielektriker.

Rasmus vidste egentligt godt, at han havde valgt forkert retning i sin læretid. Han var ikke tilpas med de støvede rillefræs og de lange ensformige dage udenfor. Han trængte til nye udfordringer og drømte om at komme ind i industrien.

”Men hvordan fan’ kan man komme ind i den verden?” spørger Rasmus og belyser samtidig en frygt, han havde. ”Jeg var bange for, at jeg så skulle til at blive pisseskarp på at skrive ansøgninger og CV og at sælge mig selv.” Det var derfor en glædelig overraskelse for Rasmus, hvor let det hele gik, da han havde kontaktet HR-Industries. ”Det led i kæden med ansøgninger, det sprang jeg ligesom bare over.”
Rasmus var tilmed overrasket over, hvor hurtigt det gik med at komme i job.
”Der gik en eller to dage fra jeg var til møde, før jobkonsulenten ringede med forslag til, hvor jeg kunne komme hen.”

Rasmus fik en stilling, som passede virkelig godt i forhold til både hans bopæl og hans ønsker.
Rasmus oplever langt større glæde ved sit nye job, nu hvor han er kommet indenfor i varmen på mere end en måde. ”Jeg har en langt bedre hverdag og meget mere overskud i hverdagen, efter jeg kom ind i industrien.”

Til spørgsmålet om HR-Industries kunne gøre noget bedre, svarer Rasmus:
”Nej, det kunne I vitterligt ikke. Det gik langt over forventning.”

Rasmus – industrielektriker