• English
Hjem | Aktuelt | Det har været ok, virkelig ok – Kim

”Det har været ok, virkelig ok!” siger salgssupporter Kim om sit forløb hos HR- Industries

Kim oprettede sig i jobdatabasen hos HR-Industries, da han lige var kommet fra en konkursfyring. ”Jeg har siddet som salgschef i mange år, så jeg har slet ikke haft berøring med jobsøgning. Det var en helt ny verden for mig.”

Grundet oprettelsen blev Kim ringet op af en jobkonsulent, og selvom Kim var lidt bekymret for sine jobmuligheder grundet sin alder, tog jobkonsulenten det helt roligt. ”Han var stille og rolig, og han bad mig holde en god sommerferie og så tænke over, hvad jeg virkelig godt kunne tænke mig at arbejde med fremover. Han havde roen og troen på, at der nok skulle være noget til mig. Det gav en god tryghed.”

Efter sommerferien kom Kim til samtale i Randers og under den samtale beskriver Kim, at jobkonsulenten var rigtig god til at finde ud af, hvad Kim faktisk gerne ville.

”Jeg fik et klart indtryk af, at jobkonsulenten hørte, hvad jeg sagde. Han er god til at fange, hvad folk mener, tror jeg, for han er meget til stede.”

Kim havde ikke et behov for at komme tilbage som salgschef, men han ville meget hellere være en del af sammenholdet og påvirke en hverdag, som Kim beskriver det.

Jobkonsulenten havde hurtigt et job at tilbyde Kim, og selvom det kunne virke som lidt af et sats for Kim at tage jobbet, da det var et meget kort sygevikariat, hvor der ikke var garanti for et job i særlig lang tid, så siger Kim, at det var helt rigtigt set af jobkonsulenten. Stedet var det helt rigtige match for Kim, for han faldt så godt ind i jargonen, at virksomheden, da sygevikariatet stoppede, tilbød Kim først et barselsvikariat og derefter en fast stilling.

”Jeg har været skideheldig. Jeg er simpelthen glad for at komme på job hver dag. Jeg synes, min historie er en solskinshistorie,” siger Kim. ”Man ved jo ikke, hvor let det er at få job, når man er en ældre én som mig. Og jeg oplever det som et kæmpe plus, at aldersspredningen er så stor. Vi kan virkeligt lære noget af hinanden her,” fortæller Kim om sin nuværende arbejdsplads og foreslår i samme åndedrag, at folk burde springe på sådan et tilbud, da han pointerer, at vi kan lære noget nyt hele livet.

”Nej, det er kanon. Det er et godt sted I har deroppe,” svare Kim på spørgsmålet, om der er noget HR-Industries kan gøre bedre. ”Jeg synes, det virker som om, der er sjæl og hjerte på HR-Industries. Man føler sig hørt og forstået. I laver en stemning, så man kan sige, hvad man mener. Det er altså godt gået.”

Se vores ledige stilliger og opret selv en jobagent her.