• English
Hjem | Jobopslag | Automatikteknikere/elektrikere til elmontage på nye maskinanlæg på attraktiv virksomhed i Aarhus

HR-Industries A/S søger 2 automatikteknikere/elektrikere til procesudstyr og totalløsninger til den globale maskinindustri. Der er tale om en meget attraktiv virksomhed i Aarhus, der udvikler og opbygger komplekse maskiner indenfor fødevareindustrien.

Primære arbejdsopgaver i jobbet:
I dette job kommer du til at arbejde med komplekse maskiner fra start til slut. I samarbejde med din teamleder og dine øvrige kollegaer, vil dine primære opgaver være opbygning ud fra nøglediagrammer, elmontage direkte på anlæggene, løbende test på anlæg m.m.
Hovedvægten ligger på den elmæssige del, men mekanisk montage kan også forekomme.

Din baggrund til jobbet:
Du har en baggrund som elektriker, industri-/autoelektriker, automatikfagtekniker eller du har en faglig baggrund/uddannelse som f.eks. servicetekniker eller lignende. Du er måske rejsemontør, men trænger til at komme hjem. Er du nyuddannet og gerne vil kickstarte din karriere, så hører vi også meget gerne fra dig.

Vi forventer af dig:
Hos virksomheden arbejder man i Teams, så vi forventer, at du er en udpræget holdspiller, som er vant at arbejde efter industrielle standarder. Herudover er du målrettet og fleksibel, sætter en ære i at dit område er velfungerende. Du har overblik, sans for detaljen og kan bevare det gode humør, også i perioder med travlhed og stramme deadlines.

Der tilbydes:
• Et spændende og udfordrende arbejde i et internationalt miljø
• Attraktiv lønpakke, som inkluderer pension, feriepenge, FVK m.m.
• Overenskomst
• Flextid
• Kantineordning
• Hverdagen foregår sammen med dygtige kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen
• Et godt fællesskab og sociale arrangementer
• Sparring på alle niveauer og på tværs af virksomheden
• Vores høje kompetenceniveau og portefølje af industrikunder, gør os til en helt unik arbejdsplads for alle typer af teknikere og elektrikere. Vi finder projekter som du finder interessante.
• Projektansættelse hos denne kunde, ca. 4 mdr. med mulighed for forlængelse. Herefter andre spændende projekter hos vores andre kunder.

Kontakt – Spørgsmål til stillingen:
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte konsulent Henrik eller Dina på tlf.: 86 42 35 40 hverdage i mellem 08.00 til 16.00. HR-Industries gennemfører samtaler løbende og stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb, så søg straks.

Søg stillingen:
Ansøgning med CV kan oprettes på http://www.hr-industries.axp.dk/ job nr. 53149. Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades.

Projektansættelse via HR-Industries: Når du søger projektansættelse i en industrivirksomhed gennem HR-Industries, kommer du til en samtale hos os, inden du kommer til samtale hos virksomheden, så både du og virksomheden har den rigtige mavefornemmelse, inden du eventuelt starter i projektansættelsen. Du bliver formelt ansat i HR-Industries, mens du arbejder i projektvirksomheden, men vi følger industriens overenskomst i virksomheden, og du får den samme løn, som virksomhedens fastansatte. Desuden kan du deltage i HR-Industries’ sociale arrangementer for projektansatte og netværke med andre projektansatte på tværs af vores kunder.

Automatikteknikere/elektrikere til elmontage på nye maskinanlæg på attraktiv virksomhed i Aarhus