• English
Hjem | Jobopslag | Erfaren teknisk Service Sales Manager til dansk afdeling af international virksomhed.

HR-Industries søger Service Sales Manager til den danske afdeling af en spændende international virksomhed, der udvikler, producerer, installerer store gasmotorer med den nyeste teknologi. Den danske del af koncernen er beliggende nordvest for Aarhus.

Service Sales Manageren har en vigtig og central rolle med at bidrage til virksomhedens vækst gennem at udvikle ordreindtagsstrategien, prioritere potentielle ordrer og omsætte forespørgsler og tilbud til ordrer. Det er samtidigt Managerens opgave, at positionere og sælge alle virksomhedens serviceprodukter, både de langsigtede vedligeholdelseskontrakter, opgraderinger, større eftersyn og alle former for reservedele.

Primære ansvars- og arbejdsopgaver:

  • Kontaktperson for kunder vedrørende servicesalg på det skandinaviske marked.
  • Håndtering af hele salgsprocessen fra ordreanmodning, specifikation, til ordre og eksekvering.
  • Gennemføre de nødvendige opsøgende salgsbesøg samt opsøge og udvikle nye og alternative salgsmuligheder.
  • Udvikle regional strategi for høj kundetilfredshed og udvikling af kundespecifikke salgsstrategier.
  • Sikre tæt kundekontakt mhp. at identificere og udvikle mulige nye serviceprodukter.
  • Præsentere virksomheden på messer og ved kundearrangementer.
  • Udarbejde og præsentere den regionale omsætningsprognose baseret på markedsanalyser – overfor moderselskabet.
  • Samarbejde med de andre afdelinger mhp. at øge salget generelt og specifikt, herunder også at bidrage til at minimere udestående betalinger fra kunder.
  • Inspirere og supportere interne produktteams med hensyn til nye produktudviklinger.
  • Gennemføre cost/benefit analyser og agere optimerende iht. disse.
  • Støtte operationelle serviceaktiviteter, herunder at bidrage til dataindsamling mhp. eksempelvis faktabaseret mersalg.

Den ideelle kandidat har:

  • praktisk erfaring med service eller lignende arbejde indenfor maskinteknik – allerhelst indenfor gasmotorsektoren,
  • et godt generelt markedskendskab indenfor gasmotor- og kraftvarmemarkedet
  • dokumenteret succes med at realisere diversificerende salgsplaner,
  • en relationsopbyggende tilgang til kunder, menneskekundskab samt særlige analytiske evner og flair for at fortolke og besvare udbudsdokumenter mhp. at lukke en ordre/(service)aftale,
  • udpræget forretningssans og -forståelse samt en tillidsvækkende personlighed med stærke præsentations- og kommunikationsevner, der gør, at koncepter – også in situ – kan omdannes til struktureret og effektiv information til interne og ikke-tekniske beslutningstagere,
  • dansk- og engelsk-kundskaber i skrift og tale på forhandlingsniveau og gerne erfaring med forhandling på “scandinavisk”,
  • vilje og lyst til at besøge kunder i Scandinavien i op mod 50% af arbejdstiden, hvilket vil medføre 20-25 årlige overnatninger væk fra hjemmet,
  • stor erfaring med brug af ERP-systemer, MS Officepakken samt salgsfremmende og -styrende IT-programmer os sidst men ikke mindst, en
  • personlig integrititet og fleksibilitet, der gør det til en naturlig ting, at understøtte operationelle serviceaktiviteter.

Virksomheden tilbyder et udviklende og afvekslende job med engagerede, motiverede og fagligt dygtige kollegaer i et godt arbejdsmiljø. Løn efter kvalifikationer, herunder bonusordning og firmabil. Der vil, efter nødvendig onboarding, også være mulighed for hjemmekontor med få fremmødedage på kontoret.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte HR-konsulent Lars Hedelund på tlf. : 86 42 35 40 hverdage imellem 08.00 til 16.00.

HR-Industries gennemfører samtaler løbende og stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb, så søg straks.

Søg stillingen via linket: https://www.hr-industries.axp.dk/candidate_web/index.php

Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades.

Når du bliver spurgt om reference på job, skriver du: 57167. Så kommer du direkte i betragtning.

Er du tidligere ansat eller har du tidligere oprettet en profil hos os, skal du i stedet logge på med dit brugernavn og adgangskode. som du tidligere har fået fremsendt. Herefter skal du under “Kontakt bureauet” skrive til os, at du vil tilknyttes ønskede stillingsnummer. Du kan kvalificere din ansøgning ved at vedhæfte eller uploade bilag, men det er ikke nødvendigt.

Brug linket her: https://www.hr-industries.axp.dk/temp_web/login.php

Har du glemt brugernavn og password, kan du kontakte os for at få tilsendt et nyt.

Erfaren teknisk Service Sales Manager til dansk afdeling af international virksomhed.