• English
Hjem | Jobopslag | Industritekniker til CNC-drejning med enkeltstyksproduktion i Aarhus

Har du lyst til at arbejde med det allernyeste i større emner indenfor komplette maskinanlæg i en international virksomhed i fortsat vækst? Så tjek her

HR-Industries søger en industritekniker for større virksomhed i Aarhus, hvor du får en alsidig arbejdsdag med udfordrende og interessante arbejdsopgaver med bearbejdning med 1 stk. ad gangen.

Arbejdsopgaverne i denne stilling: Jobbet er til en Industritekniker eller lignende med kundskaber indenfor CNC-drejeopgaver. Der er lang bearbejdningstid på de store emner, og der er høje krav til præcision. I stillingen er der ingen tunge løft, og der er hundrede procent fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i virksomheden.

Jobbet aflønnes efter kvalifikationer i den gode ende af lønskalaen, fordi du ved, at du er en dygtig og stabil kollega.

Lyder ovenstående som dig, så har vi virksomheden.

Virksomheden: Hos denne yderst attraktive virksomhed ved Århus, som laver store komplekse maskiner, er sikkerheden i top. Arbejdet foregår i rene og lyse produktionslokaler. Sikkerhed, trivsel og socialt ansvar er nøgleord hos virksomheden. De tilbyder gode løn- og arbejdsforhold bl.a. med rigtigt gode flexordninger, kantine og bredt samarbejde mellem fagene. Da det er en større international virksomhed, er der rige muligheder for nye og andre udfordringer, som et stort hus kan give. De ansatte udtrykker stor glæde for at være hos denne virksomhed.

Dig som person og dine kvalifikationer til jobbet: Du kan være Industritekniker, maskinarbejder, værktøjsmager, tillært eller lignende. Du skal have lyst til at arbejde med store emner med en lang bearbejdningstid og høje krav til præcision. Du vil gerne have ansvaret for dit eget område i et job, hvor du stille og roligt selv kan styre din hverdag. Hos Virksomheden arbejdes der i teams, så vi forventer, at du er en holdspiller, som er vant til at arbejde efter industrielle standarder. Du har overblik, sans for detaljen og kan bevare det gode humør i perioder med travlhed og stramme deadlines.

Sådan bliver du ansat: Ansættelsessamtalen og ansættelsen vil ske gennem HR-Industries, som altid sørger for ordentlige og længerevarende projektansættelser i velfungerende industrivirksomheder.

Projektansættelsens varighed er efter aftale med dig og med mulighed for forlængelse, efteruddannelse eller andre tilsvarende projekter hos internationale virksomheder. Men et skøn vil være ca. året ud til at starte med.

Inden ansættelsen holder vi et møde, hvor du kan se maskiner og produkter. Opstart er efter aftale, men gerne opstart hurtigst muligt.

Ansøgning: HR-Industries gennemfører samtaler løbende, og stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb, så hvis du er interesseret, anbefaler vi, at du søger jobbet hurtigst muligt ved at sende en ansøgning og CV på følgende link http://www.hr-industries.axp.dk/ job  56650. Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades.

Er du tilknyttet HR-Industries, så giv os et kald på 86423540.

Spørgsmål til stillingen: Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-konsulent Glenn eller Dina hos HR-Industries hos HR-Industries på telefon 8642 3540 hverdage imellem 08.00 til 16.00. Du er også meget velkommen til at sende os en mail, info@hr-industries.dk hvis du har spørgsmål til denne stilling.

Industritekniker til CNC-drejning med enkeltstyksproduktion i Aarhus