• English
Hjem | Jobopslag | Kantbukker søges til solid virksomhed med korte beslutningsveje

Drømmer du om at arbejde på daghold i et godt arbejdsmiljø sammen med gode kollegaer?

Om jobbet og dig:

Du har en solid erfaring som kantbukker, så du er vild med at arbejde med programmering og kantbukning. (gerne erfaring med Bystronic-styring)

Du drømmer om et godt kollegaskab, hvor I løfter i flok, og hvor I hjælper hinanden med forefaldende opgaver på en arbejdsplads med en god omgangstone og høj arbejdsglæde.

Du vil gerne arbejde på daghold med indstilling og betjening af maskiner, kvalitetskontrol og kantpresning. Du er heller ikke bange for at nuppe trucken, da du er i besiddelse af truckcertifikat.

Din faglighed er i orden, for du er faglært enten smed, klejnsmed, industritekniker, mekaniker, industrioperatør eller har anden mekanisk baggrund, hvilket gør at du har et godt fokus på høj kvalitet som kantbukker.

Da du har industrierfaring og god erfaring med tegningslæsning, ønsker du en fornuftigt løn efter kvalifikationer og fleksibilitet på din arbejdsplads.

Lyder ovenstående som dig, så har vi virksomheden.

Virksomheden og dens muligheder:

På denne maskinfabrik ved Randers, som arbejder med komplette løsninger og delkomponenter til bl.a. industrien og byggebranchen, er arbejdsglæde og faglig udvikling nøgleordene.  Virksomheden lægger vægt på et godt arbejdsklima på tværs af afdelingerne, og de kan bryste sig af korte beslutningsveje hele vejen rundt. Virksomheden har løbende udvidet deres maskinpark og produktion, hvilket gør at opgaverne er mangeartede, og at to dage sjældent er ens. Virksomheden har en solid erfaring med mange år i branchen.

Da virksomheden værdsætter deres loyale medarbejdere højt, er der en høj grad af fleksibilitet, gode arbejdstider og en løbende faglig udvikling af de ansatte.

Virksomheden lever af tilfredse kunder, hvilket gør at de placerer medarbejderne i centrum af udviklingen med et meget positivt og sikkert arbejdsmiljø. Virksomhedens medarbejdere fremhæver ofte det gode sammenhold blandt kollegerne.

Sådan bliver du ansat:

Du vil blive ansat i det populære Try & Hire -forløb, hvor de første 3 mdr. er en gensidig prøveperiode mellem dig og virksomheden. Et Try & Hire-forløb er altid med henblik på en fastansættelse. Du lærer dine arbejdsopgaver, dine nye kolleger og virksomhedens kultur at kende, og du modtager supergod oplæring. Der er altså tale om en periode, hvor både du og virksomheden gensidigt finder ud af, om et længerevarende samarbejde er vejen frem. Under Try & Hire-forløbet er du formelt ansat hos HR-Industries, og vi hjælper dig i alle faser af prøveperioden.

Kontakt og ansøgning:

Ved spørgsmål til jobbet kontakt HR-konsulenter Dina Kristensen eller Jørgen N. Laursen eller ved personligt fremmøde i Randers alle hverdage imellem 08.00 til 16.00.

Send din ansøgning og dit CV på følgende link https://www.hr-industries.axp.dk/  (Tilføj jobnummer: 55849) Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries database, hvor du kan uploade din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Er du allerede oprettet, så giv os et ring, hvis vi skal have særligt fokus på dig i forhold til denne stilling.

Kantbukker søges til solid virksomhed med korte beslutningsveje