• English
Hjem | Jobopslag | Produktionstekniker til intelligente hightech løsninger

Scanvaegt - systems

Jobbeskrivelse:

Brænder du for at være en central person i tekniske samarbejder på tværs af organisationen? Så er jobbet som produktionstekniker hos Scanvaegt Systems A/S helt sikkert noget for dig.

Som produktionstekniker ved Scanvaegt Systems A/S vil du få en spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du selvstændigt kan påvirke og prioritere dine opgaver. Dit primære ansvar vil være at sikre kvaliteten af vores produktionstekniske arbejde og styrke det tætte samarbejde mellem udvikling, produktion og indkøbsafdelingen, således at vi sikrer optimalt sammenspil mellem pris og kvalitet. Det er derfor vigtigt, at du besidder en bred teknisk forståelse, samt at du er en stærk og empatisk formidler, da du vil skabe mange relationer på tværs af afdelinger og fagområder.

Du vil skulle yde kvalificeret teknisk sparring og bistå virksomhedens funktioner med henblik på produktudvikling, produktoptimering og i kvalitetsspørgsmål i øvrigt.

Vi forestiller os, at du måske har 2-3 års erfaring fra en lignende stilling med produktionsteknik, teknisk indkøb og lign.

Ligeledes håber vi, at du har erfaring med Navision eller andre systemer, da dette vil være en klar fordel i jobbet.

Scanvaegt Systems A/S er i en rivende udvikling – hvor vi går fra at være en agenturforretning til selv at stå for udvikling, produktion og salg af egne kvalitetsprodukter.

Dine opgaver vil derfor spænde bredt, og du vil blive en central person i de tekniske samarbejder mellem alle virksomhedens funktioner og afdelinger.

Ansvarsområder

Produktionstekniske opgaver:
  • Deltagelse i tværorganisatoriske projekter bl.a. Make or buy analyser, samt indkøring af nye produkter hos vores underleverandører og i vores montageproduktion.
  • Rådgivning til vores udviklings- og indkøbsafdeling ifm. valg af underleverandører.
  • Beregning af kostprisoptimering, lager, flow og gennemløbstid.
  • Vedligeholdelse af stamdata (Navision), herunder varenummer-, leverandør- og logistikdata.
Kvalitetsledelse:
  • Håndtering af kvalitetsafvigelser, herunder returordre og opfølgning på igangværende kvalitetssager hos underleverandører.
  • Leverandørvurdering i samarbejde med indkøbs-, konstruktions- og udviklingsafdelingen.
  • Facilitere og gennemføre forbedringsaktiviteter på interne produkt- og procesoptimering.
  • Lede og gennemføre kvalitetsaktiviteter i forbindelse med opstart og indkøring af nye produkter i produktionen.
  • Kvalitetsrapportering til ledelse og kunder.
Kompetencekrav og personlige egenskaber:
  • Du er teknisk uddannet, formentlig el, elektronik, mekanik-/produktionsingeniør, produktionsteknolog, maskintekniker eller lignende, og du har en bred teknisk indsigt og flair for tekniske løsninger.
  • Du har minimum 1-3 års erfaring fra lignende stillinger gerne med B2B-salg.
  • Har du erfaring med brugen af Navision eller andre MRP-systemer, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
  • Du har gerne brancheerfaring indenfor metalindustrien, fødevareindustrien, maskinsalg eller lignende brancher. Ønskeligt gerne en håndværksmæssig baggrund.
  • Du er generalist med bred teknisk indsigt.
  • Du er god til at skabe dig et overblik og gennemskue løsninger på forskelligartede problemstillinger.
  • Du er effektiv til at tilegne dig ny viden.
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og samtidigt indgå i tværfaglige samarbejder på tværs af organisationen. Du er udadvendt og er i stand til at kunne give og tage imod konstruktiv feedback.
Vi tilbyder:
  • Vi tilbyder et job med gode muligheder for den rette kandidat med en udfordrende stilling i en international virksomhed. Du bliver en del af en virksomhed med en spændende fremtid og betydelig vækst. Du bliver som medarbejder i Production & Supply Chain en del af et bestående team.
  • Du får relevant introduktion og træning i vores systemer og processer, hvor vi har fokus på at lære dig brugbare kompetencer. Vores omgangstone er uformel og direkte.
    Derudover tilbyder Scanvaegt System A/s en bred vifte af sociale aktiviteter.

Omkring virksomheden

Scanvaegt Systems er en virksomhed i Århus, som er markedsledende leverandører til fødevareindustri, miljø- og energisektoren, detailhandlen, grovvarebranchen og den generelle industri. Hverdagen er præget af kompetent engagement, samarbejde og ikke mindst godt humør. Virksomheden er i god positiv vækst, og de har mange kvalificerede medarbejdere fordelt på teams indenfor automation/el-hardware, software og mekanisk udvikling. Der er gode udviklingsmuligheder i et stærkt fællesskab, som er præget af godt samarbejde og godt kollegaskab. Virksomheden er gode til at holde på deres ansatte i mange år, og de er kendte for at levere innovative og stærke løsninger. Virksomhedsånden er præget af stor skabertrang i et stærkt fagligt og lærerigt miljø med fokus på innovation.

Se mere på scanvaegt.com

Produktionstekniker til intelligente hightech løsninger