• English
Hjem | Jobopslag | Smed/svejser til fast stilling i Aarhus

Har du lyst til at blive en del af en international virksomhed med mange muligheder?

For virksomhed i Aarhus søger HR-industries 2-3 dygtige smede og svejsere til produktion af større anlæg, som virksomheden installerer og bygger rundt i verden. Virksomheden investerer i dig, og du får derfor de kurser og certifikater, som styrker din faglighed til jobbet.

Virksomheden: Virksomheden er en international virksomhed der har stort fokus på at sikre deres medarbejdere de bedste arbejdsforhold med bla. høje krav til sikkerhed, fleksible arbejdstider samt muligheder for uddannelse og anderledes karriereveje.

Virksomheden har en fri og uformel omgangstone, og vi arbejder målrettet som et team. Virksomheden har stort fokus på sundhed og trivsel via en god frokostordning, sociale arrangementer m.m.

Jobbet: I stillingen vil du arbejde med komplicerede svejsninger samt montage dertil. Certifikater er ikke et krav, da du skal til svejseprøve inden opstart, men det forventes, at du allerede kan svejse på et tilstrækkeligt højt niveau. Til stillingen forventer vi, at du er uddannet smed/klejnsmed eller svejser. Hvis du har erfaring med Tig svejsning, er det et plus.

 Hvad tilbydes der i denne stilling: Du får et udfordrende og selvstændigt job med stor mulighed for personlig udvikling samt dygtige og engagerede kollegaer. Og jobbet kan give dig mange muligheder fremadrettet. Både i Danmark og rundt omkring i verden hvis du får lagt dit CV det rigtige sted. Desuden får du en attraktiv lønpakke, flekstid og kantineordning m.m. Du vil naturligvis få den oplæring, der måtte være nødvendig, for at blive en succes i jobbet.

Dig som person til stillingen: Som person, har du et ønske om en afvekslende hverdag, og du trives i et internationalt miljø med stor kontaktflade. Hos virksomheden arbejdes der i teams, så vi forventer, at du er en udpræget holdspiller, som er vant til at arbejde efter industrielle standarder og dele disse med resten af teamet. Du har overblik, sans for detaljen og kan bevare det gode humør i perioder med travlhed og stramme deadlines.

Ansøgning: HR-Industries gennemfører samtaler løbende, og stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb, så hvis du er interesseret, anbefaler vi, at du søger jobbet hurtigst muligt ved at sende en ansøgning og CV på følgende link http://www.hr-industries.axp.dk/ job 54822

Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Er du tilknyttet HR-Industries, så giv os et kald.

Spørgsmål til stillingen: Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Dina Kristensen eller Henrik Friis-Andersen hos HR-Industries på telefon 8642 3540 hverdage imellem 08.00 til 16.00. Du er også meget velkommen til at sende os en mail, info@hr-industries.dk hvis du har spørgsmål til denne stilling.

Om HR-Industries: HR-Industries er et rekrutteringsbureau med speciale i industrien. Vi beskæftiger os kun med rekruttering af medarbejdere til industriens virksomheder, og vi har dyb indsigt i industrivirksomheders behov for arbejdskraft. Desuden har vi selv en baggrund indenfor industrien. Derfor taler vi industriens sprog, og vi ved, hvad der er vigtigt for industriens medarbejdere. Læs mere på www.hr-industries.dk eller besøg os til en kop kaffe.

Smed/svejser til fast stilling i Aarhus