• English
Hjem | Jobopslag | Tegnestueleder til virksomhed med Grøn omstilling på dagsordenen.

HR-Industries søger leder af tegningsafdeling, der kan lede afdelingen gennem en forventet og ambitiøs vækst af opgaver og medarbejdere i de kommende år. Lederen skal have som mål at hæve det tegnetekniske niveau, BIM og IKT.

Afdelingen servicerer resten af organisationen med tegninger gennem hele salgs- og projekteringsfasen, hvor såvel visualiseringer, landskabsplaner, byggetegninger og detailtegninger er væsentlige elementer.

Der kan komme et beskedent antal rejsedage i jobbet, hvis kunder (primært i Norden) skal præsenteres for visualiseringer og byggetegninger mv.

Virksomheden, der er beliggende i udkanten af Viborg,  projekterer, etablerer og servicerer grønne energianlæg og er med til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer samtidigt med, at CO2-udledningen nedbringes.

Den ideelle kandidat har en relevant teknisk uddannelsesmæssig baggrund og stærke tegne- og konstruktionskompetencer i Revit og BIM samt AUTOCAD. Herudover også gerne erfaring med PLANT 3D.

Digitalisering er vigtig og et godt IT-kendskab – ud over dét omkring tegneprogrammerne – og flair for IT(-systemer) generelt, er nødvendigt, da flere systemer typisk skal arbejde sammen.

En øget fokusering på modulering vil på sigt forenkle arbejdet, men samtidigt stille krav til samarbejde mellem såvel interne som eksterne systemer.

Ledererfaring er godt i jobbet, men allervigtigst er ønsket om at gå forrest og evnen til at få kollegaerne med i udviklingsprocessen, som virksomheden skal igennem.

Der tilbydes gode og ordnede forhold, et godt kollegaskab med ca. 40 kollegaer og en løn der modsvarer kvalifikationer.

Jobbet skal tiltrædes hurtigst muligt, så søg straks.

Søg via dette link: https://www.hr-industries.axp.dk/ – og anfør referencenummer: 57340.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte HR-konsulent Lars Hedelund, HR-Industries A/S på telefon 86 42 35 40 på hverdage imellem 08.00 til 16.00. Samtaler finder løbende sted og udvælgelse kan ske før ansøgningsfristens udløb.

Tegnestueleder til virksomhed med Grøn omstilling på dagsordenen.