• English
Hjem | Jobopslag | Tekniker søges til 5-dages nattur i Randers-virksomhed med moderne maskiner og et rent produktionsmiljø

Drømmer du om at arbejde med blæsestøbning i en virksomhed med stor ekspertise og moderne produktionsudstyr?

Om jobbet og dig:

Du drømmer om at arbejde i en virksomhed, hvor kvalitetskravene er høje og mulighederne for udvikling er store. Virksomhedens råmateriale er plast, men du behøver ikke være faglært plastmager. Andre tekniske uddannelser som industritekniker, automatiktekniker, mekaniker eller lignende kan også være en god baggrund. Din tekniske indsigt og nysgerrighed er det vigtigste, hvor din evne til at se årsagssammenhænge er det allervigtigste.

Du er selvigangsættende og vild med at lære nyt, og du kan derfor glæde dig til grundig og kompetent oplæring, så du kan blive selvkørende på din faste nattur. Du vil i starten arbejde på 5-dages nattur, som efter sommerferien i 2024 bliver til en 4-dages uge. Måske beslutter virksomheden, at din oplæring sker på dagtur.

Lyder ovenstående som dig, så SØG.

Virksomheden og dens muligheder:

Randers-virksomheden har været længe på markedet og har stor erfaring indenfor sit felt. Samtidigt har virksomheden været skarp til at følge med tiden og har store moderne produktionsfaciliteter med produktionslinjer i et rent miljø. Produkterne er underlagt grundig kvalitetskontrol, da firmaet producerer kundespecifikke totalløsninger af høj standard og kvalitet.

De erfarne medarbejderteams har en stor spevialist-viden og en problemløsende tilgang. Det betyder, at de altid er åbne for nye projekter. Medarbejderstaben er loyal og arbejdsom, og rummer en stor diversitet, da virksomheden lægger vægt på at tage et socialt ansvar. Virksomheden har en flad ledelsesstruktur, hvor holdningen er, at alle ideer er velkomne.

Fastansættelse gennem HR-Industries

Du vil blive ansat i et forløb gennem HR-Industries, hvor den første periode er gensidig prøveperiode mellem dig og virksomheden. Denne fastansættelsesmetode er populær, da både du og virksomheden gensidigt finder ud af, om et længerevarende samarbejde er vejen frem. Vi er din sparringspartner i alle faser af prøveperioden og fastansættelsen, så vi sikrer os, at du er tilpas med ansættelsen, efter du har lært dine arbejdsopgaver, dine nye kolleger og virksomhedens kultur at kende.

Kontakt: 

Ved spørgsmål til jobbet kontakt HR-konsulent Lars Hedelund eller ved personligt fremmøde i Randers alle hverdage imellem 08.00 til 16.00.

Ansøgning:

For at ansøge om denne stilling via HR-Industries, følg venligst disse trin:

Start med at besøge PeopleTrust CandidateWeb

Hvis du er ny hos HR-Industries, skal du vælge ‘OPRET BRUGER’. Dette leder dig automatisk til HR-Industries’ jobdatabase. Her har du mulighed for at uploade din ansøgning, dit CV og eventuelle andre relevante bilag.

Er du allerede registreret i HR-Industries’ system, skal du i stedet logge ind for at tilknytte dig den specifikke stilling. Hvis du har glemt din adgangskode, skal du vælge ‘glemt adgangskode’. Herefter vil du modtage en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode.

Bemærk, at du kun kan være registreret én gang hos HR-Industries.

Held og lykke med din ansøgning! Ved spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 86423540, også hvis vi skal have særligt fokus på dig i forhold til denne stilling.

Derudover kan du følge HR-Industries på Facebook | HR-Industries på Linked-In , hvor du kan se stillingsopslag, tilbud om motionsløb, sponsorater og meget mere.

Tekniker søges ti...