Hos HR-Industries tilbyder vi også sparring om dine jobmuligheder i industrien. Du kan komme til en gratis og uforpligtende samtale, hvor du kan bruge os som din sparringspartner. Vi har siden 2005 arbejdet med at bemande industrien, og det har givet os et stort kendskab og bredt netværk på industriområdet. Når du kommer til en sparringssamtale hos os, vil vi derfor gøre brug af vores netværk og vores interne viden til at hjælpe dig i retningen af dit drømmejob. Vores dygtige jobkonsulenter har alle baggrunde indenfor industrien, hvilket gør, at vi taler samme sprog som industrien og har øje for, hvad virksomhederne efterspørger. Du kan også sagtens booke en sparringssamtale, selvom du måske ikke er på jagt efter et nyt arbejde lige nu, men måske drømmer om nye udfordringer i fremtiden.
Da vores sparringssamtaler varetages af vores jobkonsulenter, som alle har baggrunde indenfor industrien, deler vi derfor også din glæde og interesse for industriens mange aspekter.
Hvad kan en sparringssamtale føre til?
Vi kan guide dig til, hvilke uddannelser, kurser eller kontakter du kan tage, så du øger dine chancer for at lande sikkert og fagligt stærkt i ønskejobbet.
Vi kan hjælpe dig til at få øje på kvaliteter hos dig, som du måske slet ikke er bekendt med, at industrien allerede er på udkig efter.
Det kan også være, at dit drømmejob faktisk findes i vores jobdatabase, og at du med den rette oplæring hos virksomheden allerede efter ganske få tiltag er i mål.
Du kan få direkte og håndgribelige forslag til, hvad du kan gøre fremadrettet og blive guidet i den rigtige retning.
Du kan få viden om flere grene af industrien, som måske ligger udenfor dit kendskab, og som du slet ikke havde set som en mulighed for dig, men måske rummer lige netop dit kommende ønskejob.
”Jeg har siddet som salgschef i mange år, så jeg har slet ikke haft berøring med jobsøgning. Det var en helt ny verden for mig.”
”Jeg har siddet som salgschef i mange år, så jeg har slet ikke haft berøring med jobsøgning. Det var en helt ny verden for mig.”
”Det har været ok, virkelig ok!” siger salgssupporter Kim om sit forløb hos HR- Industries.
Kim oprettede sig i jobdatabasen hos HR-Industries, da han lige var kommet fra en konkursfyring. ”Jeg har siddet som salgschef i mange år, så jeg har slet ikke haft berøring med jobsøgning. Det var en helt ny verden for mig.”
Grundet oprettelsen blev Kim ringet op af en jobkonsulent, og selvom Kim var lidt bekymret for sine jobmuligheder grundet sin alder, tog jobkonsulenten det helt roligt. ”Han var stille og rolig, og han bad mig holde en god sommerferie og så tænke over, hvad jeg virkelig godt kunne tænke mig at arbejde med fremover. Han havde roen og troen på, at der nok skulle være noget til mig. Det gav en god tryghed.”
Efter sommerferien kom Kim til samtale i Randers og under den samtale beskriver Kim, at jobkonsulenten var rigtig god til at finde ud af, hvad Kim faktisk gerne ville.
”Jeg fik et klart indtryk af, at jobkonsulenten hørte, hvad jeg sagde. Han er god til at fange, hvad folk mener, tror jeg, for han er meget til stede.”
Kim havde ikke et behov for at komme tilbage som salgschef, men han ville meget hellere være en del af sammenholdet og påvirke en hverdag, som Kim beskriver det.
Jobkonsulenten havde hurtigt et job at tilbyde Kim, og selvom det kunne virke som lidt af et sats for Kim at tage jobbet, da det var et meget kort sygevikariat, hvor der ikke var garanti for et job i særlig lang tid, så siger Kim, at det var helt rigtigt set af jobkonsulenten. Stedet var det helt rigtige match for Kim, for han faldt så godt ind i jargonen, at virksomheden, da sygevikariatet stoppede, tilbød Kim først et barselsvikariat og derefter en fast stilling.
”Jeg har været skideheldig. Jeg er simpelthen glad for at komme på job hver dag. Jeg synes, min historie er en solskinshistorie,” siger Kim. ”Man ved jo ikke, hvor let det er at få job, når man er en ældre én som mig. Og jeg oplever det som et kæmpe plus, at aldersspredningen er så stor. Vi kan virkeligt lære noget af hinanden her,” fortæller Kim om sin nuværende arbejdsplads og foreslår i samme åndedrag, at folk burde springe på sådan et tilbud, da han pointerer, at vi kan lære noget nyt hele livet.
”Nej, det er kanon. Det er et godt sted I har deroppe,” svare Kim på spørgsmålet, om der er noget HR-Industries kan gøre bedre. ”Jeg synes, det virker som om, der er sjæl og hjerte på HR-Industries. Man føler sig hørt og forstået. I laver en stemning, så man kan sige, hvad man mener. Det er altså godt gået.”
”Få foden indenfor”
Vi har også gode erfaringer med at give vores kandidater muligheder for at komme ud og se forskellige arbejdspladser eller en bestemt virksomhed, som kandidaten længe har drømt om. Derfor kan din sparringssamtale også ende med, at du helt bogstaveligt får foden indenfor, hvor du selv kan se og fornemme virksomheden.
Har du sabbatår, kan vi måske også hjælpe dig
Har du afsluttet din ungdomsuddannelse og trænger du til en pause fra bøgerne og skoleræs?
Du har måske planer om at tjene penge til en kommende rejse eller tjene gode penge til en studiestart.
Her kan vi også guide dig med en sparringsamtale.
Vi kan fortælle dig om fordele, såsom at lære nye færdigheder, kendskab til forskellige arbejdsområder indenfor industrien, kendskab til brancher og mennesketyper, som passer til dig, uvurderlig praktisk erfaring og vigtigheden af at have højtprofilerede virksomheder på dit CV.