Specialmaskiner m.m.
Grov-, fødevare- og medicinalindustrien har typisk brug for medarbejdere, der kan bygge komplekse specialemaskiner op fra bunden. Det kan være specialmaskiner til produktionsanlæg eller specialmaskiner, der skal tilpasses en eksisterende fabrik. Ofte er det store anlæg, der skal sendes ud af landet.
HR-Industries har leveret medarbejdere til opbygning og tilpasning af specialmaskiner med mere i grov-, fødevare- og medicinalindustrien. Det har for eksempel været ingeniører, maskinmestre, teknikere, faglærte elektrikere, automatikteknikere, smede, industriteknikere og montagefolk generelt.
Smede- og bearbejdningsvirksomheder
HR-Industries har fra starten været bygget op omkring jern- og metalvirksomheder. Både virksomheder der arbejder i rustfrit og virksomheder, der arbejder i det sorte jern.
Vi har hjulpet jern- og metalvirksomheder med at rekruttere smede til svejsning. Både almindelig svejs og svejs med certifikat. Vi har også hjulpet med medarbejdere til almindeligt smedearbejde, som for eksempel klip og buk. Og vi har leveret smede, der står for opbygning, reparation, kvalitetssikring, montage, programmering og vedligeholdelse af produktionsudstyr og maskiner.
Desuden har HR-Industries hjulpet jern- og metalvirksomheder med at finde industriteknikere (det der tidligere hed maskinarbejdere) til dreje-, bore- og/eller fræseopgaver. Og vi har leveret fagfolk, der er eksperter i manuelle maskiner samt medarbejdere til programmering, installation og reparationer af computerstyrede maskiner.
Tog-, fly- og agroindustrien
Tog-, fly- og agroindustrien er store komplekse industrivirksomheder, som leverer større maskiner med store krav til dokumentation, sikkerhed osv. Det stiller naturligvis også store krav til de medarbejderne, som typisk skal gennem en ekstra sikkerhedsgodkendelse.
HR-Industries har leveret de medarbejdere som tog-, fly- og agroindustrien har brug for. For eksempel ingeniører, maskinmestre, teknikere, faglærte elektrikere, automatikfagteknikere, smede, industriteknikere og montagefolk generelt.
Industri-/produktionsvirksomheder
HR-Industries kundekreds tæller en række industri-/produktionsvirksomheder. Det er virksomheder, der har brug for medarbejdere til service og vedligehold af maskinparken og til automationsområdet, eksempelvis til installation og fejlfinding i automatisk produktionsudstyr.
Vi har leveret mange medarbejdere med erfaring fra industri-/produktionsvirksomheder. Typisk har det været ufaglærte og faglærte medarbejdere, men vi har også hjulpet med lagerfolk til at stå for modtagelse, registrering og udlevering af varer.
Vindmølleindustrien
Vindmølleindustrien er i hastig vækst i Danmark. Den danske vindmølleindustri er verdens største, omkring 90 procent af vindmølleproduktionen eksporteres, og kravene til vindmølleindustriens medarbejdere er til tider meget store.
HR-Industries har leveret de højt kvalificerede medarbejdere til virksomheder indenfor vindmølleindustrien. Det drejer sig blandt andet om fagfolk til installation, og montage af vindmøller samt medarbejdere, der kan udføre kvalitetsmålinger og fejlfindinger samt udarbejde dokumentation.