Mangler din virksomhed medarbejderressourcer – faglærte, teknikere eller andre funktionærer? - og kniber det med at rekruttere den rigtige medarbejder. HR Industries kan hjælpe med at finde det rette match til jobbet.

Som industrivirksomhed kan det være en stor udfordring at rekruttere kompetente medarbejdere, særlig i en tid med mangel på faguddannet arbejdskraft. Ofte er de gode kandidater slet ikke jobsøgende, for de har for meste et job allerede, og derfor ser og reagerer de sjældent på et jobopslag. Desuden kræver en traditionel ansættelsesproces med afklaring af jobindhold, jobannoncering, håndtering af ansøgninger og samtaler med mere en hel del af virksomheden. Løsningen kan være et rekrutteringsbureau.

I HR-Industries arbejder vi udelukkende med rekruttering til industrien. Vi har mange års erfaring med at matche virksomheder og kandidater indenfor industrien. Og som specialister med baggrund i industrien, kender vi branchen til bunds. Derfor kan vi også hjælpe dig og din virksomhed med at rekruttere den helt rigtige medarbejder.

Gennemarbejdet proces og kendskab til virksomheden

Når vi hjælper industrivirksomheder med at rekruttere medarbejdere, anvender vi en gennemarbejdet og professionel 10 trins rekrutteringsproces for at sikre kvaliteten i vores arbejde og for at sikre succes for både din virksomhed og for kandidaterne. Se HR-Industries 10-trins rekrutteringsproces.

Desuden lægger vi vægt på at besøge din virksomhed, hvis vi ikke kender den i forvejen. Vi vil gerne se stedet og tale med ledelse og medarbejdere, så vi opnår gensidig tillid, og i det hele taget sikre, at vi har en god fornemmelse af virksomhedens værdier og kultur.

Vi kender vores begrænsning. For eksempel hjælper vi ikke med at rekruttere en fabrikschef eller et bestyrelsesmedlem. Men vi ved, hvad vi er gode til. Og det er rekruttering af medarbejdere til industrien – fra den ufaglærte medarbejder til ingeniøren/maskinmesteren, og så alt der ligger imellem.

Vores certificerede konsulenter kan desuden udarbejde en Person Profil Analyse (DICS) samt en Job Krav Analyse fra det anerkendte Thomas International. Læs mere om Thomas Person Profil Analyse. Der anvendes samme metodik i begge analyser, og i kombination er de effektive til at opnå forståelse for, hvor godt en kandidat matcher din virksomheds ønsker til en ny medarbejder.

No Cure, No Pay og tryghed for dig som kunde

Vælger din virksomhed en samlet pakkeløsning med HR-Rekruttering, betaler I først, når det lykkes at finde og ansætte den rigtige kandidat i jobbet. Vælger I ikke at ansætte én af de kandidater HR-Industries foreslår, vil vores arbejde være uden beregning.

Det er vigtigt, at din virksomhed kan føle sig tryg som kunde hos HR-Industries. Derfor kontakter vi aldrig kandidater, der har fået ansættelse hos én af vores kunder, hvor HR-Industries har været involveret i ansættelsen. Vi kan selvfølgelig ikke afholde kandidater fra at søge stillinger gennem HR-Industries på eget initiativ, men sker det, undlader vi at behandle kandidaten i en periode på 24 måneder fra den dato, kandidaten påbegyndte sin ansættelse i din virksomhed.

Vil du vide mere om vores rekrutteringsydelser?

Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med rekruttering af medarbejdere til industrien. Vi kommer også gerne forbi din virksomhed, så vi sammen kan finde frem til den rekrutteringsform, der passer bedst til din virksomhed og jeres behov for kvalificeret arbejdskraft.