Fremtiden tilhører dig, hvis du tager en erhvervsuddannelse indenfor industrien. For eksempel som smed, industritekniker eller automatikfagtekniker. Industrien tørster nemlig efter faglært arbejdskraft, og industriens behov for faguddannede medarbejdere bliver kun større i de kommende år.
Der bliver med andre ord rift om dig, og du har rigtig gode muligheder for at få et spændende job med en god løn, så snart du er færdig med din industriuddannelse. Men du skal være veluddannet for at få de mest interessante jobs. Det kan HR-Industries hjælpe dig med.
Bliv bredt uddannet med en delelæreplads
HR Industries står bag projektet ”Vi uddanner sammen”, som er et supplement til den traditionelle erhvervsuddannelse, hvor vi i samarbejde med industrivirksomheder og tekniske skoler tilbyder delelærepladser. Projektet bakkes blandt andet op af Dansk Industri samt flere af industriens fagforbund. Som en del af projektet har vi indgået aftale med en række industrivirksomheder, som synes, det er rigtig spændende med delelærlinge, og vi kan derfor skrue en delelæreplads sammen stort set efter dine ønsker.
Ud over en bredere uddannelse får du også et større netværk, når du har været tilknyttet flere virksomheder som delelærling, og det kan være guld værd den dag, du som færdiguddannet, vil have dig et godt job. Men du skal være opmærksom på, at en delt læreplads ikke passer til alle. Det kræver, at du er meget fleksibel, kan håndtere mange forskellige typer arbejdsopgaver og et tempo, der ofte skifter.
Jeg har været superglad for at være delelærling.”

Jeg har været superglad for at være delelærling.”
HR-Industries hjalp mig med at finde den første virksomhed, men da den ikke kunne dække alle faglige krav, hjalp de mig med at finde endnu en virksomhed, jeg kunne være i lære hos. Det har jeg været superglad for, fordi det gav mig indblik både i arbejdet som almindelig elinstallatør og i arbejdet som elinstallatør hos en produktionsvirksomhed. Nu hvor jeg er udlært, har HR-Industries også hjulpet mig med at finde et fast job.
Faguddannelsen er et stort plus, hvis du læser videre
Der er mere i horisonten end udsigten til et godt job og en god løn som faguddannet. Når du er færdig med din erhvervsuddannelse, og eventuelt har arbejdet i en industrivirksomhed nogle år, er dine muligheder for at læse videre også virkelig gode. Du kan for eksempel læse til maskinmester eller ingeniør.
Bagefter – når du har afsluttet din videregørende uddannelse – vil din erhvervsuddannelse helt sikkert komme dig til gode, for al erfaring viser, at de mest eftertragtede maskinmestre eller ingeniører er dem, der har taget en faglig uddannelse først.
Som ung projektleder skabte det troværdighed og respekt at jeg selv var faglært.”

Som ung projektleder skabte det troværdighed og respekt at jeg selv var faglært.”
Min faglige ballast har altid været et godt fundament gennem hele mit karriereforløb, og er det forsat.
Mit første valg og bedste match i forbindelse med nyansættelser oftest kandidater med en faglært uddannelse på cv’et.
Vil du vide mere, inden du beslutter dig?
Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en læreplads i industrien. Uanset om du er interesseret i en læreplads, som er delt mellem flere virksomheder, eller traditionel læreplads, hvor du kun er et sted. Vi rådgiver også om, hvilken type læreplads, der vil passe bedst til dig. Ligesom vi kan arrangere besøg hos virksomheder, du er interesseret i. Ring eller skriv til os, så finder vi tid til en snak.
Hvis du vil prøve at arbejde i et bestemt arbejdsområde, inden du starter på din uddannelse, kan vi hjælpe dig med at finde et job som ungarbejder, specialarbejder eller produktionsmedarbejder. Så kan du teste din interesse og træffe dit uddannelsesvalg på et godt og velafprøvet grundlag.
Se nedenstående hvorfor du skal være delelærling.