Timesedlen er grundlag for al lønudbetaling. For at få udbetalt din løn skal du udfylde en timeseddel. Enkelte steder, bruger du virksomhedens ind-og-ud-stempelsystem, men i hovedparten af projekterne, skal du bruge HR-Industries webportal med online timesedler.
Du har ved oprettelse hos HR-Industries modtaget login informationer. Har du ikke eller har glemt brugernavn og password, kan du kontakte os for at få tilsendt et ny.
Du vil i starten af projektet få oplyst, hvordan du skal aflevere timeregistrering.
Er du i tvivl eller har spørgsmål
Er du i tvivl om noget, eller opstår der spørgsmål, som du ikke umiddelbart kan finde svar på eller få til at fungere, så kontakt os endelig. Dette kan gøres på vores hovedtelefonnummer 86 42 35 40 alle hverdage imellem 08.00 til 16.00 eller du kan sende os en mail på info@hr-industries.dk. Så kontakter vi dig så så hurtigt som muligt.
Her skal du logge ind med dit brugernavn, samt password. Du registrerer dine timer, når du har været på arbejde ude hos en virksomhed. Du skal taste mødetid/sluttid og pauserne, som du selv betaler. Vi får senere godkendt de indberettede timer ved virksomheden, og du får din løn.
Sygdom:
Hvis du skulle blive så uheldig at blive syg, skal du kontakte HR-Industries telefonisk (86423540) og vi vil registrere dette for dig. Ring til os inden du skulle have være mødt. Husk, HR-Industries skal have besked hver dag ved sygdom. Ring også til din kontaktperson på virksomheden som du er ude og arbejde i. Læs mere om vores retningslinjer for sygdom på vores hjemmeside under sygdom og fravær.
Fridag/helligdag:
Hvis du under din periode holder en fridag, eller der er en helligdag, bruger du funktionen Fri/SH som nulstiller dagen. Du kan skrive i bemærkningsfeltet, hvis det er en feriedag, flextimer eller andet. Læs mere om feriepenge m.m. under afsnittet Løn & Feriepenge m.m.
Registrering af timer:
Dine timer registreres for hver enkelt dag. Du kan ændre evt. arbejdstid og pause, og trykke på knappen “Gem” ud for hver vagt. I feltet “Bemærkning” vil du kunne skrive en note til os/virksomheden. Når du har godkendt alle vagterne, så vil timesedlen komme til godkendelse ved virksomheden og HR-Industries.
Du kan tidligst godkende din timeseddel fra fredag kl. 10:00 for den pågældende uge. Har du weekendarbejde må du tidligst godkende dine timer, når din sidste vagt i ugen er afviklet i forhold til den aftalte vagtplan for pågældende uge.
Timeregistreringen skal godkendes hver uge, uanset vikariatets længde.
Bemærkning:
Har du en kommentar eller andet til din periode, kan du under bemærkning skrive denne. Hvis det er nemmere for dig, er du også meget velkommen til at ringe ind med denne kommentar til din lønperiode på vores telefon 86 42 35 40.
Deadline
Deadline for timeregistreringerne er mandage i ulige uger kl. 12:00 for arbejde udført i den foregående 14 dages periode.