Er du interesseret i en uddannelse på el-siden i industrien eks. som automatiktekniker, hvor du gennem din læretid prøver og får praktisk erfaring fra flere virksomheder? HR-Industries kan hjælpe dig med en delelæreplads.
Gennem dit lærlingeforløb er med til at sikrer, at du bliver udfordret fagligt, at du kommer rundt i forskellige virksomheder, hvor du prøver forskellige arbejdsopgaver af og oplever bredden i det arbejde, som der udføres indenfor faget.
Dine fordele med delelæreplads er, at det giver dig mulighed for at sammensætte din faglige uddannelse efter dine interesser og ambitioner. Vil du lave montage, vil du ud og rejse eller noget helt tredje. Som delelærling bliver du også veluddannet, for du har mulighed for at stifte bekendtskab med flere brancher indenfor faget, og du prøver mange forskellige ting.
Med delelæreplads skal du være 100% indstillet på, at du i læretiden har to-tre arbejdsgivere, og at du møder ind på tre respektive adresser i dit lokalområde.
Læs meget mere på Delelæreplads – HR Industries
Kontakt Henrik Friis-Andersen hos HR-Industries for at høre meget mere om delelæreplads i industrien.
Omkring uddannelsen som automatiktekniker:
Som automatiktekniker arbejder du med automatiske maskiner og anlæg i industrivirksomheder.
Du kan også være med til at udvikle nye automatiske anlæg ofte i samarbejde med en ingeniør. Arbejdet foregår ofte under pres, for selv en kort afbrydelse af produktionen kan koste dyrt for både virksomhed og akkordlønnede medarbejdere.
Det kan også være nødvendigt at arbejde på skiftehold for at undgå afbrydelser i produktionen. Du kan arbejde i virksomheder med store mekaniske og tekniske anlæg, der styrer produktionen. Det kan bl.a. være på kraftværker, hospitaler eller fabrikker.