• English
Hjem | Jobopslag | Driftsteknikere og reparatører søges til enten fast dagholds- eller natholdsarbejde i Randers.

Der er fart på og maskinerne kører for fuld kraft 24/7 hos virksomheden i Randers. For at sikre en stabil produktion gennemføres et struktureret og systematisk forebyggende vedligeholdelsesprogram på maskinparken. Denne opgave varetages af 40 medarbejdere, der arbejder fast på de forskellige skift. Virksomheden søger flere kollegaer til teamet: Én til natturen og to til dagtursarbejde.

Det er måske noget for dig, hvis du brænder for at fejlfinde, reparere, vedigeholde og optimere avancerede maskiner, der producerer til levnedsmiddelindustrien. Noget af arbejdet foregår derfor i rene hygiejnezoner.

Dine arbejdsopgaver som tekniker vil primært bestå af ovennævnte men også omhandle fejlfinding og reparation af robotter og tilhørende produktionsudstyr i samarbejde med de andre teknikere. Samtidigt vil der også være opgaver omkring kvalitets- og omkostningsoptimering. Har du erfaring med dette, er det absolut et plus.

Du har:

  • En baggrund som faglært smed, maskinarbejder, mekaniker, automatiktekniker, elektroniktekniker eller lignende
  • Erfaring med systematisk vedligehold og optimering af processer, rutiner og arbejdsgange mv.
  • Erfaring med PLC, hydraulik-/pneumatiksystemer og fejlfinding på samme
  • IT-flair og -erfaring samt gode engelskkompetancer i skrift og tale
  • En serviceorientert tilgang, er ansvars- og kvalitetsbevidst, struktureret, analytisk, vant til at træffe selvstændige beslutninger – og få gjort dine opgaver færdige.
  • En positiv og udadvendt adfærd, har gode kommunikationsevner og ser samarbejde som et plus.

Virksomheden i Randers designer, udvikler og producerer genanvendelig emballage. Virksomheden er markedsledende indenfor sit felt og har et stort fokus på bæredygtighed.  Hygiejne og omhyggelighed vægtes højt, ligesom et højt fagligt niveau hos medarbejderne gør. Der lægges vægt på samarbejde på tværs af faggrupper, og at omgangstonen er uformel og åben. Der tilbydes en konkurrencedygtig løn, gode pensionsforhold og skifteholdsvilkår. Arbejdsopgaverne er indenfor spændende og udviklende tekniske problemstillinger med god mulighed for faglig udvikling. Medarbejderne udtrykker sig positivt om et velfungerende medansvar. Virksomheden har personaleforening, der afholder mange gode arrangementer.

Arbejdstiden på dagturen er fra 7:00 – 15:00 – dog fredag til 14:30.
Natturen er på 4 dagsuge fra 22:00 – 07:00. De fire arbejdsdage er på hverdage og kører efter et fast rul, hvor det ene rul dog starter søndag kl. 22:00.

Søg straks, da jobbet skal tiltrædes hurtigst muligt. Virksomheden venter dog gerne på den rette.

Spørgsmål til stillingen: Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte HR-Konsulent Lars Hedelund hos HR-Industries på telefonen 8642 3540 hverdage imellem 08.00 til 16.00. HR-Industries gennemfører samtaler løbende, og stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb, så søg straks.

Ansøgning:

For at ansøge om denne stilling via HR-Industries, følg venligst disse trin:

Start med at besøge PeopleTrust CandidateWeb

Hvis du er ny hos HR-Industries, skal du vælge ‘OPRET BRUGER’. Dette leder dig automatisk til HR-Industries’ jobdatabase. Her har du mulighed for at uploade din ansøgning, dit CV og eventuelle andre relevante bilag.

Er du allerede registreret i HR-Industries’ system, skal du i stedet logge ind for at tilknytte dig den specifikke stilling. Hvis du har glemt din adgangskode, skal du vælge ‘glemt adgangskode’. Herefter vil du modtage en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode.

Bemærk, at du kun kan være registreret én gang hos HR-Industries.

Held og lykke med din ansøgning! Ved spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 86423540, også hvis vi skal have særligt fokus på dig i forhold til denne stilling.

Vil du gerne ringes op vedr. denne stilling: udfyld navn og nr. her og vi kontakter dig: https://hr-industries.dk/om-hr-industries-a-s/skal-vi-kontakte-dig/

Driftsteknikere og...