• English
Hjem | Jobopslag | Industritekniker med lederpotentiale

For virksomhed på Djursland søger HR-Industries en industritekniker med lederpotentiale.

Har du lyst til at være en del af en spændende virksomhed i vækst? – så er her jobbet for dig…

Denne ordreproducerende maskinfabrik tilbyder totalløsninger med speciale i spåntagende bearbejdning. De benytter avancerede, automatiserede CNC-maskiner betjent af dygtige medarbejdere. Deres evne til at tilpasse sig kundens behov demonstreres gennem en fleksibel tilgang, hvilket gør dem i stand til at producere alt fra enkeltstykproduktion til mellemstor serieproduktion, inklusive prototyper i tæt samarbejde med kunder.

Vi forestiller os, at du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller lignende og har relevant produktions- og bearbejdningserfaring til denne stilling.

I denne stilling kommer du til at arbejde bredt. Blandt dine vigtige arbejdsopgaver og ansvarsområder er;

  • Daglig drift af maskinpark sammen med det øvrige team
  • Med til at overholde produktionsplaner og ressourcestyring
  • Daglig sparring med ledelse og support af maskinoperatører
  • Ad-hoc opgaver m.m.

Du får en alsidig arbejdsdag med skiftende og udfordrende arbejdsopgaver, med bearbejdning lige fra enkelt stk. produktion til mellemstor serieproduktion. Du kommer til at rotere mellem forskellige maskiner som arbejdsopgaverne passer.

Virksomheden tilbyder

  • En stilling som du kan vokse i
  • Et godt arbejdsklima
  • Udfordringer i hverdagen
  • Et arbejde med kompetente kollegaer i en dynamisk virksomhed
  • Gode arbejds- og ansættelsesforhold, resultat orienteret bonus kan evt. indgå i lønpakken

Fastansættelse via HR-Industries: Ved en fastansættelse gennem HR-Industries sørger vi for, at dine ønsker stemmer overens med virksomhedens, og at dine faglige kvalifikationer matcher opgaverne i dit kommende job, så du får den helt rigtige stilling i den helt rigtige virksomhed for dig.

Vi tager den første snak med dig for at lære dig at kende og for at fortælle mere om virksomheden. Vi lægger herefter en plan sammen om det videre forløb. Under hele rekrutteringsforløbet kan du også bruge os som din sparringspartner.

Ansøgning:

For at ansøge om denne stilling via HR-Industries, følg venligst disse trin:

Start med at besøge PeopleTrust CandidateWeb

Hvis du er ny hos HR-Industries, skal du vælge ‘OPRET BRUGER’. Dette leder dig automatisk til HR-Industries’ jobdatabase. Her har du mulighed for at uploade din ansøgning, dit CV og eventuelle andre relevante bilag.

Er du allerede registreret i HR-Industries’ system, skal du i stedet logge ind for at tilknytte dig den specifikke stilling. Hvis du har glemt din adgangskode, skal du vælge ‘glemt adgangskode’. Herefter vil du modtage en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode.

Bemærk, at du kun kan være registreret én gang hos HR-Industries.

Held og lykke med din ansøgning! Ved spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 86423540, også hvis vi skal have særligt fokus på dig i forhold til denne stilling.

Spørgsmål til stillingen: Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henrik Friis-Andersen, HR-konsulent hos HR-Industries hos HR-Industries på telefon 8642 3540, Mobil 40320657 hverdage imellem 08.00 til 16.00. Du er også meget velkommen til at sende os en mail, info@hr-industries.dk hvis du har spørgsmål til denne stilling.

Industritekniker m...