• English
Hjem | Jobopslag | Mekanisk montør søges til attraktiv virksomhed

Drømmer du om at arbejde i en virksomhed, som værdsætter deres ansatte højt, og nyder du at arbejde med mekanisk montage og opbygning?

Om jobbet og dig:

Du er vild med at samarbejde med gode kollegaer fra flere faggrupper om at aflevere et godt produkt i høj kvalitet.

Du kan se dig selv indgå i velfungerende teams, hvor dine arbejdsopgaver omfatter montering af diverse flanger, rør, slanger, samt samling/montage af halvfabrikata og maskindele i større og komplette maskinenheder.

Du trives i et job med afvekslende opgaver og et godt miljø med en god omgangstone.

Du har måske en baggrund som faglært mekaniker, automatiktekniker, smed eller lignende. Eller du er ufaglært og har god montageerfaring. Du vil trives med at varetage mangeartede opgaver med hovedsageligt mekanisk montage og opbygning.

Du vil have god indkøring og oplæring af rutinerede og dygtige kollegaer, fordi du gerne vil udvide din eventuelle viden om montage af hydrauliske og mekaniske komponenter.

Du vil gerne aflønnes efter kvalifikationer i den gode ende af lønskalaen, fordi du ved, at du arbejder struktureret og selvstændigt.

Lyder ovenstående som dig, så har vi virksomheden.

Virksomheden og dens muligheder:

Denne virksomhed ved Århus producerer større anlæg til industrien. De har fokus på kvalitet, godt håndværk og at leve op til markedets nye behov.  De værdsætter deres medarbejdere og ved, at de er hovedårsagen til deres nuværende succes. De har moderne produktionsudstyr og gode muligheder for skiftende arbejdstider, for de interesserede. Derudover tilbyder de god løn og gode ansættelsesforhold med en behagelig, rummelig og flad ledelsesstruktur, hvilket også ses i deres evne til at holde på deres medarbejdere. Da det er en stor virksomhed, er der mange spændende udviklingsmuligheder. Hos denne virksomhed er mange tidligere og tilfredse HR-Industries medarbejdere ansat. 

Sådan bliver du ansat:

Ansættelsessamtalen og ansættelsen vil ske gennem HR-Industries, som altid sørger for ordentlige og længerevarende projektansættelser i velfungerende industrivirksomheder.

Du vil blive projektansat i en virksomhed, der producerer større anlæg til transportbranchen og som giver supergod oplæring. Projektet er af 3 måneders varighed med mulighed for forlængelse, fastansættelse eller andre interessante stillinger i industrien.

Kontakt:

Ved spørgsmål til jobbet kontakt HR-konsulent Dina Kristensen eller Jørgen Laursen eller ved personligt fremmøde i Randers alle hverdage imellem 08.00 til 16.00.

Ansøgning:

For at ansøge om denne stilling via HR-Industries, følg venligst disse trin:

Start med at besøge PeopleTrust CandidateWeb

Hvis du er ny hos HR-Industries, skal du vælge ‘OPRET BRUGER’. Dette leder dig automatisk til HR-Industries’ jobdatabase. Her har du mulighed for at uploade din ansøgning, dit CV og eventuelle andre relevante bilag.

Er du allerede registreret i HR-Industries’ system, skal du i stedet logge ind for at tilknytte dig den specifikke stilling. Hvis du har glemt din adgangskode, skal du vælge ‘glemt adgangskode’. Herefter vil du modtage en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode.

Bemærk, at du kun kan være registreret én gang hos HR-Industries.

Held og lykke med din ansøgning! Ved spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 86423540, også hvis vi skal have særligt fokus på dig i forhold til denne stilling.

Vil du gerne ringes op vedr. denne stilling: udfyld navn og nr. her og vi kontakter dig: https://hr-industries.dk/om-hr-industries-a-s/skal-vi-kontakte-dig/

Mekanisk montør s...